|
![]()
Calahoda ligger midtvejs mellem Fuengirola og Mabella, en 1/2 times kørsel fra lufthavnen i Malaga.
Der er direkte adgang til motorvejen og motortrafikvejen, som går langs hele kysten.
Calahonda ligger meget centralt for ture og oplevelser i det sydlige Andalusien. Der er bl.a. Granada med Alhambra , Sevilla med de berømte rideskoler og sherrybryggerier, Gibraltar kun 1 time væk.
Fra Malaga er der mulighed for at tage hurtigtog til Madrid ca. 3 timer.
Bademulighederne er utallige. Restauranter findes i massevis, både internationale, spanske og nordiske.
Costa del Sol er ligeledes et paradis for golfspilleren, der er omkring 50 baner inden for 1 times kørsel.
Hvis man skulle have lyst til lidt skiløb om vinteren, er der ca. 2 1/2 times kørsel til Sierra Nevada hvor det højeste bjerg på fastlandet ligger. Efter nogle timer på ski, kører du ned til kysten og tager en dukkert i det dejlige Middelhav.
Der findes mange små hyggelige hvide byer lidt inde i landet, der kan man vandre omkring og nyde idyllen samt få sig et lokalt måltid mad. |